Det er selvfølgeligt godt at have rigeligt med plads når man skal på langtur, men meget af pladsen i denne pulk skyldes bredden på 63 cm hvilket gør den meget tung at slæbe i dyb løssne. Dette fik vi især at mærke på egen krop på den første del af vores Svalbardtur hvor løssneen gjorde det utrolig hårdt at træde spor med pulken efter sig. Til sammenligning er Fjellpulkens Ekspeditionspulk kun 43 cm bred, hvilket alt andet lige må give mindre modstand.  ​

Overordnet set kan vi anbefale Scandic Tour pulken fra Acapulka til langtur og generelt opfordre til at man anskaffer sig en ”rigtig” pulk frem for en paris-løsning da disse tilbyder langt bedre glidevne, plads og stabilitet, hvilket vi mener retfærdiggør den noget høje anskaffelsespris og egenvægt. 
Hvis man primært tager på ture af en uges varighed vil vi dog anbefale en mindre pulk, da pulkene i så fald fylder mere end behovet for lastekapacitet. ​

Derudover fik vi talt om Grønlandsplaner, Baffin bay og (forhåbentlig) fremtidige planer samt stykket en turberetning fra vores sidste tur i Marts sammen i Sylarna i Sverige. Den kan findes her. 

Hjemmesiden fik også lige en overhaling og har fået nyt tema. Vi håber i kan lidt det!

Frokost pause, når der er godt vejr og vindsækken ikke skal frem.

Telt hygge på hvile dagen på dag nr. 7. Der var flere af gruppens deltagere der kunne mærke deres knæ efter de to tidligere dages højdemetre og vi mente at det måtte være givet godt ud at restituere set i det store perspektiv. 

Friske drenge klar til en ny dags strabadser.

Dag 9 var dagen det gik galt for Eriks knæ, hvorfor dag 10 også blev en hviledag. Den triste beslutning gjorde at drengene mente at det var på plads med en humør booster i form af en hyggeaften i teltet.

Dag 11 var den sidste dag for Eriks vedkommende. En flot dag og den første med et ordenligt føre. Trods dette kunne han stadig kun holde til 11 km, og det blev dermed bekræftet at det var den rette beslutning at korte turen ned for hans vedkommende.

Lejren om morgenen dag 12, hvor scooter hjælpen var ankommet i løbet af natten.

Sidste billede af drengene inden vores veje skiltes. Held og lykke med turen!

Efter en skuffende kort første dag vejer lejrens udsigt lidt op for det hele. Nu er vi i gang!

Udsigten oven fra morænen på Dúnerbreen. Det tog os 4 dage at nå hertil mod de planlagte 2. Vi er allerede bagud her i forhold til planen. Dyb sne og tunge, brede pulke giver bare en elendig fremdrift..

Meget kan man sige men Frostbidt kan i alle fald finde ud af at holde hyggen trods kedelige situationer.


RED. Grundet lack forsøger vi lige med et andet link:
Desværre går det så noget ud over video kvaliteten.

I alt fik vi 220 portioner mad og da det kun dækker vores frokost samt 1/3 af aftenerne, var det et meget håndgribeligt og lidt urovækkende tegn på præcist HVOR lang en tur det er vi begiver os ud på!
Efter at vi havde fordelt al maden imellem os greb Troels og Henrik hver en riffel og brugte et par timer på at skille dem ad ned til sidste bolt, for derefter at rengøre alle delene og smøre dem med en olie der kan klare den hårde frost på Svalbard. En øvelse der gør at vi nu kender vores rifler ned til mindste detalje og potentielt set kan fixe dem, hvis der skulle opstå problemer med dem.

Resten af aften gik med at tale grej og pille ved den satellittelefon Erik i ugens løb havde fremskaffet. Udover telefon har vi også anskaffet os en kraftfuld solcelle, powerbank og et wireless accesspoint, der forhåbentlig gør os i stand til at sende  opdateringer tilbage til fædrelandet om hvordan det går os oppe højt mod nord.
Lørdag mødtes vi usædvanligt tidligt ved Københavns Skyttecenter på Amager hvor vi brugte formiddagen på skydetræning på forskellige afstande. Skydevagten var yderst hjælpsom og gav os vores helt eget baneafsnit, hvor vi kunne træne som det passede os. Det viste sig at det var lige det vi manglede og bagefter var der bred enighed om at vi nu følte os godt klædt på til eventuelt at skulle forsvare os imod en isbjørn.

Som det ses her i videoen blev der i løbet af formiddagen affyret en god mængde skud med nogle ret ømme skuldre til følge!

En af de ting der var rigtigt gode at få trænet var hvordan man hurtigst og sikrest får riflen af ryggen, hvis vi pludselig skulle blive overrasket af en bjørn. Efter lidt diskussion blev vi enige om en metode, der virkede godt for alle samt prøvet det af et par gange. Det ses demonstreret af Troels i videoen herunder:

Resten af dagen blev brugt ved USGs klatretårn hvor vi endnu engang trænede makkerredning, klatring med prussikknuder og rappelling. Vi fik lagt forskellige strategier for hvordan vi skal redde hinanden hvis en af os går i en gletchersprække sammen med en pulk på 90 kg. Og selvom ingen af os har lyst til at komme i den situation (blandt andet fordi letvægts-klatreseler er MEGET ubehagelige at sidde i, i mere end 2 min) føler vi os efterhånden godt klædt på til at skulle håndtere det, hvis vi skulle havne i den situation. Vi siger tak til crossfitterne ved USG for at vi måtte låne deres traktordæk til at redde op af den dertil egnede vindeltrappe!

 Søndagen stod i MYOG'erens tegn! Symaskinen og strygejernene glødede rødt og vi fik omdannet forskellige typer nylon og laminatmaterialer til en lang række ret nørdede stykker grej som alt i alt vil udgøre en betydelig vægtbesparelse på ekspeditionen. Blandt andet fik vi syet teltposer i letvægtsnylon til at opbevare vores telte sammenrullede i ovenpå pulken. Et stykke grej der ikke kan købes og da vi før har brugt relativt kraftige og tunge skitasker til formålet, kan vi nu se frem til en vægtbesparelse på ca 800 gram! Med andre ord - et par timer vel brugt!
Udover sy'eriet blev der lagt GPS spor, sat streamers på pulke, røget flittigt på rejsepiben (nu døbt Iben) og så fik vi bekræftet at Erik KAN ligge komfortabelt i en af vores pulke!

Morgen efter blev vi vækket af Acapulkas ejer Alex der fandt det ganske morsomt at vi havde overnattet i hans baghave. Han viste sig at være en rigtig flink fyr og vi brugte et par timer på at sludre med ham samt løse det puslespil som en stationcar, 4 velvoksne ekspeditionspulke, 3 fuldvoksne mænd og deres vintertursgrej nu en gang udgør. Det krævede lidt asen og masen, men i sidste ende lykkedes det at få det hele på plads. Vi var dog alle taknemmelige for at vores turdestination ikke var mere end 2.5 times kørsel derfra, for der var altså ikke meget plads tilovers i bilen!

Vi havde planlagt en 4 dages tur med udgangspunkt i Skinnarbu lidt vest for Rjukan i den Syd-Østlige del af Hardangervidda. Da det var Jonas' først tur afsted i vinterfjeldet, havde vi lagt en ikke alt for ambitiøs rute med dagsetaper af ca. 15 km, hvilket skulle vise sig at være en rigtig god ide! Herunder ses en lidt grov skitse af vores tur:

Efter en uge med høj sol og temperaturer mellem -10 og -15 grader over det meste af Norge lød vejrvarslet nu på intet mindre end gennemført lortevejr(!). Vejrudsigten lovede os en god blanding af plusgrader, nedbør og blæst, men vi kastede os ud i det med højt humør og håbede på det bedste. Der lå en del overvand på Møsvatn og en lokal isfisker gjorde os lidt nervøse ved at advare os om potentielle våger i isen. Men vi klarede os nu over uden problemer. Tilgangen til fjeldet fra Skinnarbu er dejligt jævn, men der lå dyb løssne i det første skovstykke, hvilket gjorde det til en tung fornøjelse og vi blev endnu engang mindet om at træer og pulke ikke er verdens bedste kombination...

Hen mod slutningen af første dag gik det op for Jonas at den 10 år gamle Madshus Voss ski, han havde lånt af Jago til lejligheden, ret overraskende var ved at smide sålen! Efter lidt fælles brainstorming fik vi dog lappet den sammen igen med lidt lim fra et Exped liggeunderlag og en voksen mængde gaffa-tape. Da lim ikke hærder særlig godt i kulden skiftedes vi til at sidde og "ruge" på skien i teltet den aften, hvilket faktiske betød at reparationen holdt resten af turen!

Dagen efter gik turen op på fjeldet og på trods af lidt svingende temperaturer og vejr i almindelighed, havde vi faktisk nogle hæderlige øjeblikke med frost, solskin og godt skiføre, som også kan nydes i videoen herunder:

Vi gik nord langs Langesjåen, hvor vi blev belønnet med en flot udsigt sydover. Og et usædvanligt vindstille vejr fik os til at slå lejr og nyde solnedgangen over søen, mens vi lavede mad udenfor telt. Hvilket er en ganske sjælden begivenhed på vinterfjeld, da det som oftest blæser forfærdeligt og altså fyger med sne! Nyd vejret og de flotte fyre herunder:

Det blæste dog op hen ad aftenen og efter en nat med en hel del vind og lidt ufrivillig læmurs-gravning for Troels' vedkommende, vågnede vi til en spektakulær solopgang toppet af med en smuk omgang snefygning.

Det skulle vise sig at blive en rigtig fin dag med godt skiføre og høj sol. Vi gav den fuld gas op nord-vest om Langesjåen og efter blot 3-4 timers gang mod syd, var vi på vej ned fra fjeldet mod trægrænsen. Vi nød derfor en lang frokost i en dejlig lille solbeskinnet og vindstille gryde i sneen og besluttede os derefter for at kalde det for en dag og i stedet begive os ud i at grave en snehule! Jonas har erfaring med at grave snehuler og havde derfor en masse at lære os andre i denne ædle kunst. Vi gik naivt til opgaven og regnede med at det hurtigt ville være overstået, men det var først efter 6 timers hårdt arbejde at vi sjaskvåde af sved og smeltet sne, kunne kalde hulen for nogenlunde færdig...!

Vi havde en fornøjelig aften i vores hule, som dog blev lidt skæmmet af at Troels af uransagelige årsager tabte aftensmaden på "gulvet". De RET sultne maver måtte derfor nøjes med kogte ris og snacks... Heldigvis var der masser af snacks og hele situationen blev håndteret med overskud og velfortjent hån. Vi blev enige om at retten (som vist nok var noget med kylling og paprika) fremover skal kaldes for "Snehulegryden" - opskriften følger under "Kogebogen".

Dagen efter vågnede vi op til rendyrket skodvejr! 0 grader, slud og kraftig vind gjorde de 10-11 km tilbage til bilen til en MEGET lang tur. Der lå dyb sne længere nede i terrænet og tøvejret gjorde det åndssvagt tungt at trække pulkene fremad. Tøsneen klampede under skiene og fik dem til at føles mere som blyklodser end som ski. Læg dertil en sigtbarhed på 50-60 meter, hård sidevind med slud/regn og du har en perfekt opskrift på en elendig dag i vinterfjeldet! Sådanne dage hører sig jo desværre friluftslivet til og skal man se lyset i al mørket, må det være at det i det mindste er karakteropbyggende(!). Det tog os næsten hele 7 timer at gå de 10-11 km, men da vi kom tilbage til bilen var der bred enighed om at det havde været en super fed dag og alt i alt en meget vellykket tur!

Skulle du dele vores interesse for at optimere dit telt til vinterbrug, kan vi anbefale følgende forbedringer:

• Sæt større handskevenlige stropper i alt du skal betjene med hænderne.
  • Lynlåsskydere
  • Webbingstrammere (så du kan løsne dem igen)
• Sæt en ekstra skyder ind i lynlåsene i døren, så man kan lyne ned oppefra og skabe lidt bedre ventilation når man laver mad i et ellers lukket telt.
• Sæt en ekstra lang kraftig(!) strop i fodenden af yderteltet, så du kan sikre teltet med et sneanker eller en ski, før du slår det op i kraftig vind.
  
• Fjern myggenettet i ventilationsåbningerne i inderteltet (der samler sig fygesne, som kun kan komme ud ved at man lukker det ind i inderteltet). Det er fint at lade øvrigt myggenet sidde, men man kan egentlig godt fjerne det hele. Nej, der er ikke nogen myg om vinteren.

Vi synes Erik har en rigtig god idé og vi har aftalt at fortsætte samarbejdet fremadrettet og hjælper således gladelig Erik ved at dele vores erfaringer og indsigt med ham. Vi er spændte på at se det færdige produkt og vil følge udviklingen her, så stay tuned!

Vi kan dog konstatere at dimensionerne opgivet på Cumulus’ hjemmeside er noget over hvad poserne reelt er. Poserne er ret smalle, specielt i fodenden og kombineret med tykkelsen kan det godt føles lidt klaustrofobisk at lukke den til. Men det er nok bare en tilvænningssag. Find detaljer om poserne på Cumulus' egen side her: Cumulus.pl

Alt i alt er vi begejstrede for poserne og glæder os til at kunne sove i dem et sted hvor der er koldt nok. Jakob har allerede sovet med sin pose som dyne i kampen mod en forkølelse, og kan hilse og sige at de er seriøst varme!

Vi bestilte poserne gennem Backpackinglight.dk og sender en stor tak til Niels for hjælpen med at skaffe poserne hjem.
Backpackinglight.dk fokuserer på det ultralette friluftsliv, og har alt hvad man har brug for i den boldgade. Og så er Niels en super flink fyr. Tag et kig på hans side, og tøv ikke med at tage kontakt til ham hvis du har brug for hjælp.

Eftermiddagen blev brugt på ruteplanlægning, hvilket vi kan hilse og sige kan være lidt af en udfordring, når man skal jonglere ​17 kort for at dække distancen.

Nogle gange kan selv en garvet FROSTBIDT mand drømme om varmen når efterårsvejret rusker udenfor eller frosten bider.

Mangler man et sted at sende tankerne om varme hen, opfordrer vi til at man slår et smut forbi de gæve drenge i RIDE TO EDUCATIONs side for at se hvor langt de er nået på deres tur.

Drengene cykler hele vejen fra Danmark til Gambia!

Som om 8000km i sadlen ikke var nok, samler de undervejs ind til opførelsen af et uddannelsescenter i Sifoe, Gambia i samarbejde med Børn Uden Grænser, og hjælper efterfølgende med opførelsen. Centeret skal ruste de lokale unge til et virksomt arbejdsliv og give dem bedre muligheder end tidligere generationer har haft.


Tag et kig på deres side og endnu bedre: giv dem et bidrag til uddannelsescentret! Drengene kan også findes på Facebook.

Team FROSTBIDT tager hatten af for drengenes kraftpræstation og det samfundsmæssige bidrag i projektet. Vi er tossede med alle former for vilde projekter og ønsker drengene medvind og sender kølige tanker i deres retning. De får brug for dem undervejs!

Team FROSTBIDT kan godt lide reflekser! Men der er faktisk også en mening med galskaben:

'Refleksvesten får deg til å lyse på mange kilometers avstand'

Her er lidt billeder fra den sidste tids forberedelser.