Herunder vil vi gerne dele nogle af vores erfaring med grej. Det rette grej er afgørende for at ens vintertur bliver komfortable og sikker. Det skal dog bemærkes at der ikke findes endegyldige svar i den forbindelse og at alle har deres personlige præferencer. Har du input eller spørgsmål så del dem gerne med os her.
Oppakning:
Pulk vs. rygsæk? PULK! Parispulken er en billig måde at slippe for en uhensigtsmæssig rygsæk, der gør det svært at stå på ski, men til gengæld sørger for at man falder tungt. Desuden fylder oppakningen om vinteren meget, så det kan være svært at få alt ned i en rygsæk. Men fyld nu ikke pulken op med alt muligt unødvendigt - man skal trods alt stadig selv slæbe den. Bliver den desuden for toptung, er den en pestilens på skrånende terræn, hvor den vil vælte konstant. Generelt er Parispulkene ikke særligt stabile ved traverser på pakket sne, men det kan i høj grad afhjælpes ved at montere "finner" i form af smalle L-profiler under pulken. Det kan også være en god ide at montere et bremsetov, som kan lægges på tværs under pulken på stejle nedfarter. Herunder ses et par af vores egne Parispulke. Dels under forberedelserne og dels i aktion. De er med enten hjemmebygget stift træk (af alurør) eller træk fra Fjellpulken. Det er nødvendigt at montere nogle remme eller andet til at holde oppakningen på plads i pulken. Et par af vores pulke er desuden monteret med et hjemmesyet dækken. Således kan man sikre at alle småtingene bliver i pulken og man samler desuden ikke en masse sne i den når det fyger. Det er dog et lidt større stykke arbejde at sy og montere et dækken og det er mere nice-to-have end need-to-have. Uanset bør man pakke sine ting i tasker i pulken.
Pulk vs. rygsæk? PULK! Parispulken er en billig måde at slippe for en uhensigtsmæssig rygsæk, der gør det svært at stå på ski, men til gengæld sørger for at man falder tungt. Desuden fylder oppakningen om vinteren meget, så det kan være svært at få alt ned i en rygsæk. Men fyld nu ikke pulken op med alt muligt unødvendigt - man skal trods alt stadig selv slæbe den. Bliver den desuden for toptung, er den en pestilens på skrånende terræn, hvor den vil vælte konstant. Generelt er Parispulkene ikke særligt stabile ved traverser på pakket sne, men det kan i høj grad afhjælpes ved at montere "finner" i form af smalle L-profiler under pulken. Det kan også være en god ide at montere et bremsetov, som kan lægges på tværs under pulken på stejle nedfarter. Herunder ses et par af vores egne Parispulke. Dels under forberedelserne og dels i aktion. De er med enten hjemmebygget stift træk (af alurør) eller træk fra Fjellpulken. Det er nødvendigt at montere nogle remme eller andet til at holde oppakningen på plads i pulken. Et par af vores pulke er desuden monteret med et hjemmesyet dækken. Således kan man sikre at alle småtingene bliver i pulken og man samler desuden ikke en masse sne i den når det fyger. Det er dog et lidt større stykke arbejde at sy og montere et dækken og det er mere nice-to-have end need-to-have. Uanset bør man pakke sine ting i tasker i pulken.
Man kan med fordel pakke sit telt i en skitaske i stedet for i teltposen. Dermed kan man undgå at skulle trække stængerne ud og folde dem sammen hver dag. De kan i stedet "knækkes" på midten, mens de stadig er i stang-kanalerne og hele historien kan så rulles sammen og lægges i en skitaske på toppen af pulken.
Brænder:
Multifuel-brændere og rensebenzin fungerer godt ved lave temperaturer modsat f.eks. gas-brændere, som kan give en del besvær når gassen er kold. Vi beregner 1.5 dl rensebenzin pr. mand pr. dag når der skal smeltes vand og laves mad. Derudover medbringes en reservebeholdning til brug i nødstilfælde. Man har dog IKKE lyst til at medbringe for lidt brændstof! Start konservativt og prøv dig frem tur for tur. Man bør, af sikkerhedshensyn, medbringe to brændere. Også selvom gruppen er lille. Har man ingen brænder, har man heller intet vand og så er man altså på vej ned ad rampen...
Det er nødvendigt med en brænderplade som brænderen kan stå på, så den ikke smelter sig ned i sneen. Denne kan laves selv (f.eks et tyndt skærebrændt el.lign.) og således at brænderen og brændstofflaske sidder fastmonteret. Dette gør desuden brænderen meget nemmere at håndtere og flytte rundt på.
Pot-cosys ("isolationsfrakker" der passer præcist rundt om de enkelte gryder) kan være til stor nytte. Restvarmen i en gryde opkogt ris er f.eks. nok til at færdig-tilberede risene efter et "høkasse"-princip, frem for at lade dem stå på blusset. Dermed spares brændstof samtidig med at brænderen frigøres til fx. at smelte vand. Yderligere kan gryder med varmeveksler i bunden, sænke brændstofforbruget, men det skal naturligvis overvejes om denne vægtforøgelse opvejes af den mindre mængde brændstof der skal medbringes. Turen skal være af en vis længde før dette er tilfældet.
Vælger man at bruge brænderen inde i teltet skal man naturligvis være opmærksom på brandfaren, men også kondensdannelsen. Sørg for kun at køre med den i fortteltet, hav god udluftning og lyn inderteltet af, så der ikke ophober sig rim hvor man skal sove.
Medbring desuden en tragt til at fylde varmt vand i termokanderne samt en tragt til at fylde benzin på brænderflasken - disse to skal naturligvis være nemme at skelne fra hinanden, så man ikke ender med racermave på fjeldet!
Multifuel-brændere og rensebenzin fungerer godt ved lave temperaturer modsat f.eks. gas-brændere, som kan give en del besvær når gassen er kold. Vi beregner 1.5 dl rensebenzin pr. mand pr. dag når der skal smeltes vand og laves mad. Derudover medbringes en reservebeholdning til brug i nødstilfælde. Man har dog IKKE lyst til at medbringe for lidt brændstof! Start konservativt og prøv dig frem tur for tur. Man bør, af sikkerhedshensyn, medbringe to brændere. Også selvom gruppen er lille. Har man ingen brænder, har man heller intet vand og så er man altså på vej ned ad rampen...
Det er nødvendigt med en brænderplade som brænderen kan stå på, så den ikke smelter sig ned i sneen. Denne kan laves selv (f.eks et tyndt skærebrændt el.lign.) og således at brænderen og brændstofflaske sidder fastmonteret. Dette gør desuden brænderen meget nemmere at håndtere og flytte rundt på.
Pot-cosys ("isolationsfrakker" der passer præcist rundt om de enkelte gryder) kan være til stor nytte. Restvarmen i en gryde opkogt ris er f.eks. nok til at færdig-tilberede risene efter et "høkasse"-princip, frem for at lade dem stå på blusset. Dermed spares brændstof samtidig med at brænderen frigøres til fx. at smelte vand. Yderligere kan gryder med varmeveksler i bunden, sænke brændstofforbruget, men det skal naturligvis overvejes om denne vægtforøgelse opvejes af den mindre mængde brændstof der skal medbringes. Turen skal være af en vis længde før dette er tilfældet.
Vælger man at bruge brænderen inde i teltet skal man naturligvis være opmærksom på brandfaren, men også kondensdannelsen. Sørg for kun at køre med den i fortteltet, hav god udluftning og lyn inderteltet af, så der ikke ophober sig rim hvor man skal sove.
Medbring desuden en tragt til at fylde varmt vand i termokanderne samt en tragt til at fylde benzin på brænderflasken - disse to skal naturligvis være nemme at skelne fra hinanden, så man ikke ender med racermave på fjeldet!
Telt:
Teltet er ens primære refugium fra vind og vejr og man bør derfor sikre sig at man medbringer et stærkt telt, der kan klare strabadserne i vinterfjeldet. Vi bruger selv (fire mand) to tremands-telte af typen Helsport Svalbard 3 High Camp. Skulle det ene blæse væk, kan vi alle fire stuve sammen i det tilbageværende telt. I øvrigt er god plads er en rigtig god idé - at benytte et 3 personers telt til 2 personer er faktisk ikke nogen stor luksus på vinterfjeldet. Iført dunjakke og med brænder og tykke dunsoveposer i teltet, bliver det hurtigt klaustrofobisk at finde sig til rette.
Snepløkker er nødvendige! De kan købes færdige, men et økonomisk alternativ er at lave dem selv ved at flække Ø60 PVC rør (længde 50cm), lave hakker i toppen til barduner samt spidse bunden. Det er i øvrigt en god ide at male toppene røde, så de kan ses i sneen. Afhængig af sneens beskaffenhed kan isskruer og sneankre i form af stofposer også være nødvendige for at holde teltet stående i hårdt vejr. Vi benytter selv 2/3 metalpløkker samt 1/3 sneankre og medbringer desuden to isskruer pr. telt. Nogle vælger også at benytte ski og stave som pløkker (vi har også selv gjort det), men man skal overveje faren for at knække en stav (eller ski!) i hårdt vejr eller når man bøvler med at sætte dem. Det ødelægger altså turen at mangle stave eller ski...
Teltet er ens primære refugium fra vind og vejr og man bør derfor sikre sig at man medbringer et stærkt telt, der kan klare strabadserne i vinterfjeldet. Vi bruger selv (fire mand) to tremands-telte af typen Helsport Svalbard 3 High Camp. Skulle det ene blæse væk, kan vi alle fire stuve sammen i det tilbageværende telt. I øvrigt er god plads er en rigtig god idé - at benytte et 3 personers telt til 2 personer er faktisk ikke nogen stor luksus på vinterfjeldet. Iført dunjakke og med brænder og tykke dunsoveposer i teltet, bliver det hurtigt klaustrofobisk at finde sig til rette.
Snepløkker er nødvendige! De kan købes færdige, men et økonomisk alternativ er at lave dem selv ved at flække Ø60 PVC rør (længde 50cm), lave hakker i toppen til barduner samt spidse bunden. Det er i øvrigt en god ide at male toppene røde, så de kan ses i sneen. Afhængig af sneens beskaffenhed kan isskruer og sneankre i form af stofposer også være nødvendige for at holde teltet stående i hårdt vejr. Vi benytter selv 2/3 metalpløkker samt 1/3 sneankre og medbringer desuden to isskruer pr. telt. Nogle vælger også at benytte ski og stave som pløkker (vi har også selv gjort det), men man skal overveje faren for at knække en stav (eller ski!) i hårdt vejr eller når man bøvler med at sætte dem. Det ødelægger altså turen at mangle stave eller ski...
Læmur mener vi er noget der kan diskuteres. Har man et stærkt telt, kan der være en fordel i at undvære læmuren når der er meget fygesne i luften. Fygesne vil lægge sig hvor der er læ, så man risikerer at der ophober sig en stor mængde imellem mur og telt, som til sidst helt begraver teltet og lægger pres på dug og stænger. Vi har haft et par kedelige oplevelser i den forbindelse og hælder i dag mest til slet ikke at bruge læmur. Kun hvis vinden er helt afsindig og der er risiko for at teltet falder fra hinanden... Nedenfor ses fordele og især ulemper ved en læmur. De første to billeder fra venstre viser læmuren før det begyndte at fyge for alvor, samt resultatet morgenen efter - og der havde vi endda været ude på skift hele natten for at grave teltene fri. Billedet længst til højre viser vores telte efter en nat uden læmur - bemærk hvordan fygesneen holder sig fri af teltdugen og dermed ikke begraver teltene, men blot bygger sig op omkring.
|
Kuldegrav i forteltet er vist et ganske almindeligt kendt koncept. Idéen er at luften man varmer op inde i teltet, presser den kolde luft (som hele tiden vil komme ind i teltet, da man også bør have god udluftning for at begrænse rim-dannelsen) ned i graven, hvorved man holder en lidt højere og mere stabil temperatur hvor man ligger (højere oppe). Graver man den hensigtsmæssigt, kan brænderen stå på en måde (overfor telt-åbningen), så man kan betjene den fra sin sovepose af - især lækkert om morgenen..! Se billedet til højre. Vi har også haft godt held med at grave en to-personers sne-sofa i kanten af kuldegraven overfor kabinen, så man kan have middagsgæster fra naboteltet. Kuldegraven behøver ikke at være dybere end at man kan sidde på kanten uden at "dingle" med fødderne. Den giver desuden noget tiltrængt plads i et ellers tæt pakket vinter-telt.
|
|
|
Der samles meget rim i teltet om vinteren. Man kan samle lidt af dette andre steder end på soveposen ved at bruge 'Condensation-curtains'. Et let stof eller net man hænger vertikalt i teltkabinen, for at fange fugten fra ens udåndingsluft som rim, før den når (hovedparten) af ens sovepose. Det skal altså hænge omkring bryst-højde, når man ligger i sin sovepose og lade luften slippe igennem, men fange fugten når den kondenserer og fryser. Vi har selv udmærkede erfaringer med konceptet, men det er ikke det mest afgørende for en vellykket tur. Til venstre et billede af teltkabinen med condensation-curtain monteret.
Husk også at medbringe en børste til at få sne og rim ud af teltet!! |
|
Sovepose:
Et springende punkt er om der benyttes dampspærrer eller ej. Hvis ikke, har vi haft stor glæde af en kombination af en tyk dunsovepose overtrukket med en tynd fibersovepose. Således kondenserer en stor del af den fugt man udskiller i løbet af natten i fiberposen og holder dermed dunposen (mere) tør. Det er dog stadig nødvendigt at tørre sine soveposer i solen, når man kan komme til det - selvfølgelig uden de blæser væk. Får man gnubbet fodenden af soveposen meget rundt i rimen i teltet i løbet af natten, kan man evt. trække sin jakke over fodenden, men den bliver så lidt våd. Der er som nævnt meget rim i teltet om vinteren - se billedet til højre af dunposer overtrukket med fiberposer og drysset med et fint lag rimfrost. |
|
Man kan selvfølgelig også bare benytte en tyk fiberpose (som ikke er så følsom overfor fugt som dun) i stedet for kombinationen beskrevet ovenfor, men de fylder og vejer meget når de skal være rigtig varme.
Sover man i dampspærrepose (som generelt er en god idé og slet ikke så ubehageligt som man skulle tro), kan man undvære yderposen til sin dunpose. Man skal bare være opmærksom på at rim, som drysser ned fra indersiden af teltdugen, smelter imellem soveposen og underlaget når man ligger og vender og drejer sig og dermed gør ens dunpose våd og kold over tid. Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt at sove med et vandtæt overtræk på posen, hvis man er sikker på at ens dampspærrepose er tæt. Dampspærrepose giver desuden god varme og man kan så slippe afsted med en lidt lettere sovepose. Sådan en kan man sy selv af sil-nylon eller købe færdig. Er man meget avanceret, kan man endda kaste sig ud i en dampspærredragt, så man på de rigtig kolde nætter kan sove i sin fiber- eller dunjakke nede i soveposen, uden denne bliver fugtig.
Liggeunderlag:
God isolation nedefra har en stor værdi - også større værdi end en ekstra varm sovepose. Man bør medbringe et EVA skumunderlag af sikkerhedshensyn (gerne 14mm), da et punkteret oppusteligt underlag ikke er til meget glæde. Omvendt forøges komforten væsentligt ved at kombinere et skumunderlag med et oppusteligt (isoleret) underlag (fx. Exped DownMat). Så ligger man både varmt, blødt og sikkert. I øvrigt er et 'Chair-kit' til skumunderlaget et hit om aftenen i teltet(!), da rygstøtte ellers er en sjælden luksus på vinterfjeldet.
Sover man i dampspærrepose (som generelt er en god idé og slet ikke så ubehageligt som man skulle tro), kan man undvære yderposen til sin dunpose. Man skal bare være opmærksom på at rim, som drysser ned fra indersiden af teltdugen, smelter imellem soveposen og underlaget når man ligger og vender og drejer sig og dermed gør ens dunpose våd og kold over tid. Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt at sove med et vandtæt overtræk på posen, hvis man er sikker på at ens dampspærrepose er tæt. Dampspærrepose giver desuden god varme og man kan så slippe afsted med en lidt lettere sovepose. Sådan en kan man sy selv af sil-nylon eller købe færdig. Er man meget avanceret, kan man endda kaste sig ud i en dampspærredragt, så man på de rigtig kolde nætter kan sove i sin fiber- eller dunjakke nede i soveposen, uden denne bliver fugtig.
Liggeunderlag:
God isolation nedefra har en stor værdi - også større værdi end en ekstra varm sovepose. Man bør medbringe et EVA skumunderlag af sikkerhedshensyn (gerne 14mm), da et punkteret oppusteligt underlag ikke er til meget glæde. Omvendt forøges komforten væsentligt ved at kombinere et skumunderlag med et oppusteligt (isoleret) underlag (fx. Exped DownMat). Så ligger man både varmt, blødt og sikkert. I øvrigt er et 'Chair-kit' til skumunderlaget et hit om aftenen i teltet(!), da rygstøtte ellers er en sjælden luksus på vinterfjeldet.
Beklædning:
Vores erfaring er at åndbarhed er langt vigtigere end vandtæthed på vintertur. Gore-Tex har sjældent sin berettigelse medmindre man regner med at komme ud for temperaturer oppe omkring nul punktet og dermed våd sne. I de fleste tilfælde vil vi derfor anbefale beklædning i bomuld-polyester blandinger eller Softshell materialer der tilbyder god åndbarhed og nogenlunde vandtæthed som de bedste løsninger (fx G1000 eller Polartec Powershield Pro).
Net-underbeklædning i uld isolerer godt samtidig med at det holder en tør. f.eks. Devold WoolMesh.
I forhold til at stå stille, fungerer det godt at kombinere en fiberjakke (tykkelse ca 100 g/m2) med en lidt tyndere dunjakke, i stedet for blot at tage en tyk dunjakke med. Fiberjakken kan bruges til pauser i løbet af dagen hvor man er svedig og dunjakken benyttes i lejeren om aftenen når det er rigtigt koldt. På den måde minimeres mængden af akkumuleret fugt i ens duntøj over tid (dette er af største betydning på længere ture).
En lille men funktionel opgradering af al éns beklædning er at sætte snore i lynlåsene således at de er nemme at gribe fat i selv med luffer på.
Man kan af sikkerhedshensyn også sy lidt reflekser på tøjet. Evt redningsmandskab har dermed væsentligt nemmere ved at se en - især i mørke.
Pelskant på jakkens hætte er virkelig lækkert når vinden blæser og sneen fyger. Mange jakker er forberedt med velcro til formålet og pelskanten kan enten købes færdig eller fremstilles selv. De fleste man kan købe er i kunstpels, men helt ærligt er naturpels altså væsentligt mere bekvemt. Det klarer især fugt og rim væsentlig bedre og er mere vamset og behageligt mod ansigtet. Vælger man at sy en selv, skal man altså væbne sig med tålmodighed - pels og symaskine er ikke ligefrem et match-made-in-heaven... Men man kan godt lykkes med at sy en strimmel pels på et stykke webbing sammen med et stykke velcro og dermed få en aftagelig pelskant som kan flyttes imellem flere jakker eller bare tages af og tørres. Man kan også sy den i hånden, hvis man orker det.
Vores erfaring er at åndbarhed er langt vigtigere end vandtæthed på vintertur. Gore-Tex har sjældent sin berettigelse medmindre man regner med at komme ud for temperaturer oppe omkring nul punktet og dermed våd sne. I de fleste tilfælde vil vi derfor anbefale beklædning i bomuld-polyester blandinger eller Softshell materialer der tilbyder god åndbarhed og nogenlunde vandtæthed som de bedste løsninger (fx G1000 eller Polartec Powershield Pro).
Net-underbeklædning i uld isolerer godt samtidig med at det holder en tør. f.eks. Devold WoolMesh.
I forhold til at stå stille, fungerer det godt at kombinere en fiberjakke (tykkelse ca 100 g/m2) med en lidt tyndere dunjakke, i stedet for blot at tage en tyk dunjakke med. Fiberjakken kan bruges til pauser i løbet af dagen hvor man er svedig og dunjakken benyttes i lejeren om aftenen når det er rigtigt koldt. På den måde minimeres mængden af akkumuleret fugt i ens duntøj over tid (dette er af største betydning på længere ture).
En lille men funktionel opgradering af al éns beklædning er at sætte snore i lynlåsene således at de er nemme at gribe fat i selv med luffer på.
Man kan af sikkerhedshensyn også sy lidt reflekser på tøjet. Evt redningsmandskab har dermed væsentligt nemmere ved at se en - især i mørke.
Pelskant på jakkens hætte er virkelig lækkert når vinden blæser og sneen fyger. Mange jakker er forberedt med velcro til formålet og pelskanten kan enten købes færdig eller fremstilles selv. De fleste man kan købe er i kunstpels, men helt ærligt er naturpels altså væsentligt mere bekvemt. Det klarer især fugt og rim væsentlig bedre og er mere vamset og behageligt mod ansigtet. Vælger man at sy en selv, skal man altså væbne sig med tålmodighed - pels og symaskine er ikke ligefrem et match-made-in-heaven... Men man kan godt lykkes med at sy en strimmel pels på et stykke webbing sammen med et stykke velcro og dermed få en aftagelig pelskant som kan flyttes imellem flere jakker eller bare tages af og tørres. Man kan også sy den i hånden, hvis man orker det.
Fødder:
Varme tæer er vigtigt! Også for humøret. En fugtig skistøvle bliver stivfrossen over natten og er ubehagelig at få på igen. Ofte kan det være et problem at få nok isolering ned i dem da støvlerne ikke må være alt for store. En mulighed er at have dampspærrer i støvlerne i form af plastikposer imellem inderstrømpe og sok. Det holder støvlerne tørre, men kræver tilgengæld at man er langt mere opmærksom på vabler, grundet våde fødder inden i dampspærrerne. Hvad der er det rigtige at gå efter har meget med individuelle præferencer at gøre, og vi kan kun anbefale at man hver især finder ud af hvad der fungerer for én.
Vi anbefaler at man medbringer fodposer (laves selv eller Helsports - med hjemmelavet 14 mm EVA skumsål i bunden) til at trække ud over støvlerne når man er i lejr. Dermed undgås en stor del af fugt opbyggelse som følge af sne der smelter på støvlerne mens man færdes i dyb sne. Desuden kan man med fordel hoppe i fiber booties eller tykke uldsokker/-kartanker, i stedet for støvler, inden i fodposerne når lejren er bygget. Bare husk at gøre noget ved sålen på fodposerne, så de er skridsikre! F.eks. kan man sætte en håndfuld popnitter med skiver eller ølkapsler under hver sål, så man ikke skvatter for meget rundt.
Hænder:
Vi har stor glæde af altid at være iført et par tynde tætsiddende handsker i Polartec Powerstretch. Materialet er godt afvejet mellem isoleringsevne og fingerfølsomhed samt hurtig tørretid, hvilket betyder at man sjældent behøver at tage dem af.
Når det er koldt eller man er stillesiddende, kan suppleres med et (eller flere) lag i form af tykke uld-/fiberluffer. Som ekstra detalje kan det overvejes at benytte udgaver med 3-fingre handske, af hensyn til den lidt bedre fingerfærdighed dette giver. Uldluffer fælder en del, så der er hår i alting (inkl. maden), medmindre man passer på.
Vindtætte luffer kan benyttes i løbet af dagen, når man ikke er i berøring med sneen, mens vandtætte skalluffer bør benyttes når der graves ud til kuldegrav, børstes sne ud af teltet (husk at tage dem på her!), sættes pløkker i osv. Evt. også når der skal hældes varmt vand over i termokanderne og man ikke ønsker at risikere at få våde fingre.
Varme tæer er vigtigt! Også for humøret. En fugtig skistøvle bliver stivfrossen over natten og er ubehagelig at få på igen. Ofte kan det være et problem at få nok isolering ned i dem da støvlerne ikke må være alt for store. En mulighed er at have dampspærrer i støvlerne i form af plastikposer imellem inderstrømpe og sok. Det holder støvlerne tørre, men kræver tilgengæld at man er langt mere opmærksom på vabler, grundet våde fødder inden i dampspærrerne. Hvad der er det rigtige at gå efter har meget med individuelle præferencer at gøre, og vi kan kun anbefale at man hver især finder ud af hvad der fungerer for én.
Vi anbefaler at man medbringer fodposer (laves selv eller Helsports - med hjemmelavet 14 mm EVA skumsål i bunden) til at trække ud over støvlerne når man er i lejr. Dermed undgås en stor del af fugt opbyggelse som følge af sne der smelter på støvlerne mens man færdes i dyb sne. Desuden kan man med fordel hoppe i fiber booties eller tykke uldsokker/-kartanker, i stedet for støvler, inden i fodposerne når lejren er bygget. Bare husk at gøre noget ved sålen på fodposerne, så de er skridsikre! F.eks. kan man sætte en håndfuld popnitter med skiver eller ølkapsler under hver sål, så man ikke skvatter for meget rundt.
Hænder:
Vi har stor glæde af altid at være iført et par tynde tætsiddende handsker i Polartec Powerstretch. Materialet er godt afvejet mellem isoleringsevne og fingerfølsomhed samt hurtig tørretid, hvilket betyder at man sjældent behøver at tage dem af.
Når det er koldt eller man er stillesiddende, kan suppleres med et (eller flere) lag i form af tykke uld-/fiberluffer. Som ekstra detalje kan det overvejes at benytte udgaver med 3-fingre handske, af hensyn til den lidt bedre fingerfærdighed dette giver. Uldluffer fælder en del, så der er hår i alting (inkl. maden), medmindre man passer på.
Vindtætte luffer kan benyttes i løbet af dagen, når man ikke er i berøring med sneen, mens vandtætte skalluffer bør benyttes når der graves ud til kuldegrav, børstes sne ud af teltet (husk at tage dem på her!), sættes pløkker i osv. Evt. også når der skal hældes varmt vand over i termokanderne og man ikke ønsker at risikere at få våde fingre.
