En våd smuttur til Hardangervidda

På trods af at det er vådt og gråt i Danmark, er det jo trods alt rigtig vinter længere nordpå og som altid betyder det at FROSTBIDT drager afsted mod vinterfjeldet! Da Erik og Henrik desværre begge er udenlands for tiden, blev det dog et lidt alternativt hold, der tog afsted på tur. En af Jakobs kollegaer, Jonas, ville gerne opleve vinterfjeldet sammen med os og så satte vi ellers kursen mod nord. Målet for turen var først og fremmest at besøge Acapulka i Gvarv for at hente de pulke vi bestilte i sommer, men vi greb selvfølgelig også chancen for at komme afsted på tur, få sne under skiene og få afprøvet nogle nye grejløsninger og -forbedringer vi har arbejdet på siden vores seneste tur. Det er efterhånden sidste chance inden Svalbard... Vi ankom til Gvarv sent ud på natten, og havde tænkt os at sætte teltene op for at sove et par timer udenfor Acapulkas fabrik. Det skabte dog en del forvirring da den oplyste adresse viste sig at være nogle små huse midt ude i en skov?! Vi var nu for trætte til at få det til at give videre mening, så vi smed teltene op og gik til køjs.

Morgen efter blev vi vækket af Acapulkas ejer Alex der fandt det ganske morsomt at vi havde overnattet i hans baghave. Han viste sig at være en rigtig flink fyr og vi brugte et par timer på at sludre med ham samt løse det puslespil som en stationcar, 4 velvoksne ekspeditionspulke, 3 fuldvoksne mænd og deres vintertursgrej nu en gang udgør. Det krævede lidt asen og masen, men i sidste ende lykkedes det at få det hele på plads. Vi var dog alle taknemmelige for at vores turdestination ikke var mere end 2.5 times kørsel derfra, for der var altså ikke meget plads tilovers i bilen!

Vi havde planlagt en 4 dages tur med udgangspunkt i Skinnarbu lidt vest for Rjukan i den Syd-Østlige del af Hardangervidda. Da det var Jonas' først tur afsted i vinterfjeldet, havde vi lagt en ikke alt for ambitiøs rute med dagsetaper af ca. 15 km, hvilket skulle vise sig at være en rigtig god ide! Herunder ses en lidt grov skitse af vores tur:

Efter en uge med høj sol og temperaturer mellem -10 og -15 grader over det meste af Norge lød vejrvarslet nu på intet mindre end gennemført lortevejr(!). Vejrudsigten lovede os en god blanding af plusgrader, nedbør og blæst, men vi kastede os ud i det med højt humør og håbede på det bedste. Der lå en del overvand på Møsvatn og en lokal isfisker gjorde os lidt nervøse ved at advare os om potentielle våger i isen. Men vi klarede os nu over uden problemer. Tilgangen til fjeldet fra Skinnarbu er dejligt jævn, men der lå dyb løssne i det første skovstykke, hvilket gjorde det til en tung fornøjelse og vi blev endnu engang mindet om at træer og pulke ikke er verdens bedste kombination...

Hen mod slutningen af første dag gik det op for Jonas at den 10 år gamle Madshus Voss ski, han havde lånt af Jago til lejligheden, ret overraskende var ved at smide sålen! Efter lidt fælles brainstorming fik vi dog lappet den sammen igen med lidt lim fra et Exped liggeunderlag og en voksen mængde gaffa-tape. Da lim ikke hærder særlig godt i kulden skiftedes vi til at sidde og "ruge" på skien i teltet den aften, hvilket faktiske betød at reparationen holdt resten af turen!

Dagen efter gik turen op på fjeldet og på trods af lidt svingende temperaturer og vejr i almindelighed, havde vi faktisk nogle hæderlige øjeblikke med frost, solskin og godt skiføre, som også kan nydes i videoen herunder:

Vi gik nord langs Langesjåen, hvor vi blev belønnet med en flot udsigt sydover. Og et usædvanligt vindstille vejr fik os til at slå lejr og nyde solnedgangen over søen, mens vi lavede mad udenfor telt. Hvilket er en ganske sjælden begivenhed på vinterfjeld, da det som oftest blæser forfærdeligt og altså fyger med sne! Nyd vejret og de flotte fyre herunder:

Det blæste dog op hen ad aftenen og efter en nat med en hel del vind og lidt ufrivillig læmurs-gravning for Troels' vedkommende, vågnede vi til en spektakulær solopgang toppet af med en smuk omgang snefygning.

Det skulle vise sig at blive en rigtig fin dag med godt skiføre og høj sol. Vi gav den fuld gas op nord-vest om Langesjåen og efter blot 3-4 timers gang mod syd, var vi på vej ned fra fjeldet mod trægrænsen. Vi nød derfor en lang frokost i en dejlig lille solbeskinnet og vindstille gryde i sneen og besluttede os derefter for at kalde det for en dag og i stedet begive os ud i at grave en snehule! Jonas har erfaring med at grave snehuler og havde derfor en masse at lære os andre i denne ædle kunst. Vi gik naivt til opgaven og regnede med at det hurtigt ville være overstået, men det var først efter 6 timers hårdt arbejde at vi sjaskvåde af sved og smeltet sne, kunne kalde hulen for nogenlunde færdig...!

Vi havde en fornøjelig aften i vores hule, som dog blev lidt skæmmet af at Troels af uransagelige årsager tabte aftensmaden på "gulvet". De RET sultne maver måtte derfor nøjes med kogte ris og snacks... Heldigvis var der masser af snacks og hele situationen blev håndteret med overskud og velfortjent hån. Vi blev enige om at retten (som vist nok var noget med kylling og paprika) fremover skal kaldes for "Snehulegryden" - opskriften følger under "Kogebogen".

Dagen efter vågnede vi op til rendyrket skodvejr! 0 grader, slud og kraftig vind gjorde de 10-11 km tilbage til bilen til en MEGET lang tur. Der lå dyb sne længere nede i terrænet og tøvejret gjorde det åndssvagt tungt at trække pulkene fremad. Tøsneen klampede under skiene og fik dem til at føles mere som blyklodser end som ski. Læg dertil en sigtbarhed på 50-60 meter, hård sidevind med slud/regn og du har en perfekt opskrift på en elendig dag i vinterfjeldet! Sådanne dage hører sig jo desværre friluftslivet til og skal man se lyset i al mørket, må det være at det i det mindste er karakteropbyggende(!). Det tog os næsten hele 7 timer at gå de 10-11 km, men da vi kom tilbage til bilen var der bred enighed om at det havde været en super fed dag og alt i alt en meget vellykket tur!