Det er efterårsjævndøgn og dermed er vinteren er på vej. Alene det er nok til at få det til at gibbe utålmodigt i en hver FROSTBIDT krop, men vi i Teamet er også helt oppe at ringe over at der NU KUN ER ET HALVT ÅR til at vi står spændt for vores pulke, klar til at kaste os ud i vores eventyr på Svalbard.
Midt i august var vi i den, for tiden usædvanlige situation, at vi alle fire var i landet samtidig. Det udnyttede vi til en produktiv aften med afdækning af hvad der skal til for at komme videre, uddelegering af opgaver, fastlægning af deadlines mm. Det betyder at vi siden sidste indlæg har:
Vi har desuden haft en aften med udveksling af røverhistorier og erfaringer med Rikki fra Drømmenlever.nu. Rikki har gang i et fedt koncept med Drømmenlever.nu og vi har planer om et fremadrettet samarbejde, men mere om det på et senere tidspunkt. Med andre ord tager turen form og vores tanker kredser i stigende grad om frost og vinter. Her er et billede fra vores tur til Hardangervidda i '12 lidt at komme i den rette FROSTBIDT-stemning til:
0 Comments
Nogle gange kan selv en garvet FROSTBIDT mand drømme om varmen når efterårsvejret rusker udenfor eller frosten bider. Mangler man et sted at sende tankerne om varme hen, opfordrer vi til at man slår et smut forbi de gæve drenge i RIDE TO EDUCATIONs side for at se hvor langt de er nået på deres tur. Drengene cykler hele vejen fra Danmark til Gambia! Som om 8000km i sadlen ikke var nok, samler de undervejs ind til opførelsen af et uddannelsescenter i Sifoe, Gambia i samarbejde med Børn Uden Grænser, og hjælper efterfølgende med opførelsen. Centeret skal ruste de lokale unge til et virksomt arbejdsliv og give dem bedre muligheder end tidligere generationer har haft. Tag et kig på deres side og endnu bedre: giv dem et bidrag til uddannelsescentret! Drengene kan også findes på Facebook. Team FROSTBIDT tager hatten af for drengenes kraftpræstation og det samfundsmæssige bidrag i projektet. Vi er tossede med alle former for vilde projekter og ønsker drengene medvind og sender kølige tanker i deres retning. De får brug for dem undervejs! |
Lad os høre fra dig
Vi vil løbende smide lidt nyheder op her på siden omkring vores gøren og laden. Har du et spørgsmål eller kommentar til tur- planlægning eller grej så stil det endelig her, så vil vi svare så godt som muligt. Arkiv
August 2019
Kategorier |