I går passerede FROSTBIDT kulminen ved Sveagruva og kan melde at der er andre steder på Svalbard der er mere værd et besøg. De forventer at ankomme til Longyearbyen omkring midten af næste uge. Med base i Longyearbyen vil de derefter tage nogle topture i området.

FROSTBIDT melder om hygge, musik, snaps og højt humør i teltet. Isforholdene kombineret med de første dages udfordringer har dog gjort at de har måtte revurdere planerne. De kan simpelthen ikke nå helt til Sørneset på den tilbageværende tid. I stedet planlægger de at gå til Sveagruva og derfra videre til Longyearbyen med topbestigning undervejs.

Dag 5 havde vi whiteout og dårlig sigt det meste af dagen men sluttede med den specielle oplevelse at gå op igennem en sky og lige pludselig have godt vejr ovenover.
Dag 6 havde vi nogle gode stræk hvor vinden kun var 5-10 m/s og der var skyfrit med høj sol. 

Frokost pause, når der er godt vejr og vindsækken ikke skal frem.

Telt hygge på hvile dagen på dag nr. 7. Der var flere af gruppens deltagere der kunne mærke deres knæ efter de to tidligere dages højdemetre og vi mente at det måtte være givet godt ud at restituere set i det store perspektiv. 

Friske drenge klar til en ny dags strabadser.

Dag 9 var dagen det gik galt for Eriks knæ, hvorfor dag 10 også blev en hviledag. Den triste beslutning gjorde at drengene mente at det var på plads med en humør booster i form af en hyggeaften i teltet.

Dag 11 var den sidste dag for Eriks vedkommende. En flot dag og den første med et ordenligt føre. Trods dette kunne han stadig kun holde til 11 km, og det blev dermed bekræftet at det var den rette beslutning at korte turen ned for hans vedkommende.

Lejren om morgenen dag 12, hvor scooter hjælpen var ankommet i løbet af natten.

Sidste billede af drengene inden vores veje skiltes. Held og lykke med turen!

..er der et par stemningsbilleder hvor humøret er højt!

Første morgen efter turen er startet kræver selvfølgelig de obligatoriske "stik fingeren i vandet" dokumentationsbilleder fra nordspidsen.

Efter en skuffende kort første dag vejer lejrens udsigt lidt op for det hele. Nu er vi i gang!

Udsigten oven fra morænen på Dúnerbreen. Det tog os 4 dage at nå hertil mod de planlagte 2. Vi er allerede bagud her i forhold til planen. Dyb sne og tunge, brede pulke giver bare en elendig fremdrift..

Desværre var turen ned over Spitsbergen gjort kort, for en af FROSTBIDT deltagere. Den næste uges tid kommer der til at være et par opslag med lækkerier fra den til Erik stadig var med på turen.
Her er en video fra aftenen hvor beslutningen blev taget.

Meget kan man sige men Frostbidt kan i alle fald finde ud af at holde hyggen trods kedelige situationer.


RED. Grundet lack forsøger vi lige med et andet link:
Desværre går det så noget ud over video kvaliteten.

Denne gang er nyhederne fra Frostbidt desværre mindre gode. Al den nye sne de første tage kombineret med temmelig tunge pulke har ført til en overbelastning af Eriks knæ, og på trods af en bedring i føret, har han ikke været i stand til at gå mere end 10km om dagen. Både for sin egen skyld og ekspeditionen som helhed har han derfor valgt at blive hentet ud på scooter og er nu tilbage i Longyearbyen. Han er selvfølgelig ked af situationen men alle er ved godt mod, og fordelen for bloggens læsere bliver at han har en ordentlig stak billeder med ud

Men derimod en hilsen direkte fra Svalbard. Frostbidt melder at alt går fint. Fremdriften er lidt træg da der ligger en del løs sne som giver modstand. De går på ski otte timer hver dag med en time til frokost midt på dagen og trods den hårde indsats bliver det ikke til mere end 8-13km om dagen. De døjer med småskavanker men humøret er højt!
Under samtalen rapporterede de at det var -20 grader og kraftig blæst udenfor. Inde i teltet er det -15 grader så de ligger i soveposerne og hygger sig mens de venter på at aftensmaden bliver klar. I det hele taget har vejret været temmelig omskifteligt. Alt fra -2 grader til -20 grader. Selv når solen skinner kan der lynhurtigt komme skyer og temperaturen falder. På et tidspunkt gik de i tæt tåge som satte sig som rimfrost på alt. Også på bjørnehegnet som derved blev så tungt at det aktiverede bjørnealarmen og ud af teltet sprang alle mand... Stor lettelse da der ikke var nogen bjørn!